De kaster med flasker, papir/aviser og mad, mens de har deres fødder op på siddepladser, iført møgbeskidt sko. Og så larmer de og råber, som en flok, ja undskyld udtrykket, aber. På et senere tidspunkt begynder de at slå og skubbe til hinanden.

Med andre ord, sviner de den vogn godt og grundigt til. Og er ved at ødelægge en ellers dejlig togtur for os andre, eller i hvert fald for mig. Jeg holder øje med dem, og undre mig over deres opførslen. Lægger også mærke til at alle de andre med passagerer kigger også på dem. Men ingen siger noget, eller foretager sig noget.

Der er åbenbart heller ingen togfører i toget, eller de turde ikke komme ind? Så besluttede jeg, at de måtte være op til mig at gøre noget.

Nå, men, jeg sidder og koger over situationen, og da de så på et tidspunkt er alle fire ved at skubbe til hinanden, råber jeg op, at nu må det godt holde op med det.

Der blev stille ret hurtigt, og nu kiggede alle i vognen på lille mig.
En sur gut på 210cm, som mente alvor. Alle de andre kiggede væk ret hurtigt som ingenting var sket. De fire er også på sine pladser, mens de kigger på hinanden i stilhed.

Men stilhed blev afbrudt af en tilføjelse af den ene af de fire, “hvorfor flytter du dig ikke længere nede hvis det genere dig?”
- “Man kan også opføre sig som alle de andre”, svarer jeg.

Og de var det. De blev musestille, og jeg gad ikke kommentere mere. De gjorde så heller ingen af de andre medpassagerer.

Nu undrer jeg mig over, hvilket samfund lever vi i?
I et samfund hvor man ikke har nogen grænser? Hvor man kan opføre sig som man har lyst til. For det er ens “ret”. Det er måske mig der har misforstået noget? Det er nok bare mig der er en perle og aner ikke en ….

Hvis de har altså ret at genere os andre, har jeg vel også ret at gøre dem opmærksom på det, at det gider jeg ikke finde mig i? Hvorfor er der så ikke nogen af de andre der sagde noget, eller støttede mig i det? Det er/var måske mig der var ondsvag i denne situation? Jeg skulle lade dem gøre hvad der passer dem? Jeg skulle måske være ligeglad med andre folk, selvom de er i fare? Hvad rager det mig, ikke?

Vel, det rager mig og jeg gider ikke finde mig i det.
Hvis man har lyst at opføre sig som en abe, så er der masser af marker at gøre det på.

Nej, gu’ gør jeg ej!!
Jeg står op og glæder mig over at jeg er i live og er vel og rask. At jeg fik lov til at se endnu en dag, og skal bruge den til noget fornuftigt. Men så kommer jeg i de grå zone, kaldet real-life, og alle mine lyserøde drømme om den dag forsvinder.

Kommer på arbejde, og kan se at hold før mig har dovnet den, eller har manglet planlægning, så nu vil de gerne hjem, men arbejde er ikke udført. Så entet efterlader de det til mig, eller så laver de nogle lappe løsninger, som ikke holder en meter. Men, de kan krydse den punkt fra checklisten og komme videre!

Hvad jeg hader mest ved mit job er, at folk glæder sig mest at tage hjem. De er åbenbart deres primært opgave på jobbet. Komme hjem så hurtigt som muligt!

Det ender også altid med at jeg skal arbejde lidt over, fordi det er for meget at forlange, folk kommer til tid. Nej nej, det er fandeme svært at planlæge en tur på 2 km på en cykel.

Jeg har hørt lidt af hvert i de 3 år jeg har arbejdet der. Alt fra, at de ikke har vækkeur, de har låst inde og ikke kunne komme ud. Rød bølge, på cykel! Eller, når de så kommer en halv time for sent, de blærer sig med at de var ude og drikke til kl. lort om morgen, og skulle sove på hotelværelset ca. 40m fra arbejdspladsen og stadig kommer en halv time forsinket.

Jeg bruger DSB som transportmiddel, og stadig formoder at komme til tid, 99.8% gange af tiden. Men cykel tur fra Frederiksberg til indre Kbh kan være tricky?!

Nej, bare dårlig planlængning, dårlig vaner og ingen respekt for sine kollegaer!

Og, jeg bliver den der er stemplet, som ham den sure! Ja, motherfuckers, jeg er sur. Jeg er sur på jeres elendig opførsel overfor mig og andre kollegaer.

Fra nu er, tager jeg da også det næste tog, en halv time senere, så kan I fandeme lærer det!

Altså, personlig synes jeg folk skal have det frihed at tager på hvad de har lyst til — Men så skal man, også kunne blande sig i det folk har på, uden at de andre kigger underlig på en!

En situation som sker ofte (et par gange om måneden) for mig er, at jeg sidder i toget, så er der en eller anden der skal lige bøje sig efter sin taske som er lige bag mig, og lige pludslig, har man ens røv op i ansigtet. Lige 10-20 cm fra ens hoved. I situationer som sådanne, kan man jo ikke lige kigge den anden vej, hvis man har ens røv i ansigtet.

Jeg får så meget lyst til at tage fat i hans/hendes undertøj og løfte dem op og ryste grundigt. Gi’ dem en go’ gammeldags Olfert! — Yes, sir!