De kaster med flasker, papir/aviser og mad, mens de har deres fødder op på siddepladser, iført møgbeskidt sko. Og så larmer de og råber, som en flok, ja undskyld udtrykket, aber. På et senere tidspunkt begynder de at slå og skubbe til hinanden.

Med andre ord, sviner de den vogn godt og grundigt til. Og er ved at ødelægge en ellers dejlig togtur for os andre, eller i hvert fald for mig. Jeg holder øje med dem, og undre mig over deres opførslen. Lægger også mærke til at alle de andre med passagerer kigger også på dem. Men ingen siger noget, eller foretager sig noget.

Der er åbenbart heller ingen togfører i toget, eller de turde ikke komme ind? Så besluttede jeg, at de måtte være op til mig at gøre noget.

Nå, men, jeg sidder og koger over situationen, og da de så på et tidspunkt er alle fire ved at skubbe til hinanden, råber jeg op, at nu må det godt holde op med det.

Der blev stille ret hurtigt, og nu kiggede alle i vognen på lille mig.
En sur gut på 210cm, som mente alvor. Alle de andre kiggede væk ret hurtigt som ingenting var sket. De fire er også på sine pladser, mens de kigger på hinanden i stilhed.

Men stilhed blev afbrudt af en tilføjelse af den ene af de fire, “hvorfor flytter du dig ikke længere nede hvis det genere dig?”
- “Man kan også opføre sig som alle de andre”, svarer jeg.

Og de var det. De blev musestille, og jeg gad ikke kommentere mere. De gjorde så heller ingen af de andre medpassagerer.

Nu undrer jeg mig over, hvilket samfund lever vi i?
I et samfund hvor man ikke har nogen grænser? Hvor man kan opføre sig som man har lyst til. For det er ens “ret”. Det er måske mig der har misforstået noget? Det er nok bare mig der er en perle og aner ikke en ….

Hvis de har altså ret at genere os andre, har jeg vel også ret at gøre dem opmærksom på det, at det gider jeg ikke finde mig i? Hvorfor er der så ikke nogen af de andre der sagde noget, eller støttede mig i det? Det er/var måske mig der var ondsvag i denne situation? Jeg skulle lade dem gøre hvad der passer dem? Jeg skulle måske være ligeglad med andre folk, selvom de er i fare? Hvad rager det mig, ikke?

Vel, det rager mig og jeg gider ikke finde mig i det.
Hvis man har lyst at opføre sig som en abe, så er der masser af marker at gøre det på.

[From Fordobling i overfald på DSB-folk - dr.dk/Nyheder/Indland]

På nogle passagerer virker det som en rød klud at se en DSB-uniform eller bliver bedt om at vise togbilletten. Men DSB vil ikke længere vende den anden kind til.

Jeg er overbevist at det er ikke at vise billetten der er årsagen til frustrationer hos passagere. Det er at man skal vise billetten selvom man har stået i to timer, gnedet mod andre passagere i 35 grader varme tog-vogne. Kun fordi DBS er dårlig til at bedømme hvornår der er brug for flere vogne og at de konstant overbooker de antal pladser de må reservere.

På de sidste reservere DBS alt for mange pladser, så pendlere ikke har noget sted at sidde. Det synes jeg er ret dårlig kunde service. Jeg mener at havde læst at DBS må ikke reservere mere end x% af pladser, for der skal være plads for pendlere, og andre passagere. Har forgæves prøvet at finde info om det eksakte tal, på deres hjemmeside, men deres “spørgsmål og svar” sektion fungere ikke. Det har den så ikke gjort i en uges tid. Eller, jeg har prøvet i en uges tid at finde frem til det tal om hvor mange pladser de må reservere.

Der er sket en fejl, og siden kan ikke vises.
Du kan gå til forsiden af www.dsb.dk her.

Det er hvad jeg får når jeg prøver at tilgå kategori, “Billetter og Reservationer”.

At folk er sure, kan jeg godt forstår dem — For DSB har sovet i timen, i årevis nu. Hver årstid danner problemer for DSB. Om forår og efterår, er det dårlige signaler og faldne kabler. Om vinter er det for koldt. Mens om sommer, er det for varmt. Jeg undrer mig bare hvordan, de andre lande handler at have ordentlig tog tider. i Italien ifølge DSB’s evner, burde man slet ikke have tog. For skinner vil nok smelte af varmen. I Rusland vil man nok lukke for al togtrafik i vintermåneder for der vil blive for glat at køre med tog. Japan burde man ligesom i Italien ikke have tog. Og slet at ikke tale om lyntog, altså rigtig lyntog, ikke det crap DSB kalder Lyn, bare fordi den fisser forbi nogle station med 140 i timen, om sommer med 70, kan man ikke kalde det Lyn. XpressSnail vil nok være passende.

Kom nu DSB, kom nu i kampen for søren!!!
Får de skide IC4 tog-sæt på banen.

Jeg frygter vinteren i år, for den kommer sikkert, også i år, bag på DSB og Bane Danmark. Specielt i år, hvor de mangler personale og materiel.

Hun (Carina Christensen) forestiller sig en såkaldt timemodel, hvor man på én time kan komme fra København til Odense, fra Odense til Ã…rhus, fra Ã…rhus til Aalborg eller fra Odense til Esbjerg. Hun vil dog ikke sætte årstal på, hvornår de plagede danske togpassagerer kan suse mellem hovedbyerne på blot en time.

[Fra Fra København til Ã…rhus på to timer - dr.dk/Nyheder/Politik]

Nej da, hun vil ikke sætte årstal på, det vil jo også være bindende. Det vil betyde, at hun mener det seriøst. En ting ad gangen, IC4-tog først, og så kan vi drømme om højhastighedstog og timemodel, som i Japan, Tyskland, Frankrig, Kina endda. Så kan vi køre med dem en gang i år 2080.

Altså, personlig synes jeg folk skal have det frihed at tager på hvad de har lyst til — Men så skal man, også kunne blande sig i det folk har på, uden at de andre kigger underlig på en!

En situation som sker ofte (et par gange om måneden) for mig er, at jeg sidder i toget, så er der en eller anden der skal lige bøje sig efter sin taske som er lige bag mig, og lige pludslig, har man ens røv op i ansigtet. Lige 10-20 cm fra ens hoved. I situationer som sådanne, kan man jo ikke lige kigge den anden vej, hvis man har ens røv i ansigtet.

Jeg får så meget lyst til at tage fat i hans/hendes undertøj og løfte dem op og ryste grundigt. Gi’ dem en go’ gammeldags Olfert! — Yes, sir!

Det kan være jeg leger lidt med Bluetooth og mobil eller computeren, og nogle gange finder man masser spændende ting.
En eksempel er, DSB’s mobile billet printere. Dem render konduktør rundt med, og det er faktisk Bluetooth-enheder. Man kan meget nemt tilgår dem og gætte sig til “pass code”. Flot DSB!

Dette gælder også printere på deres salgsvogne.

Så i princippet, når man har parret sig med denne enhed, mobilen genkender den som “printer enhed” og hvis man havde et program, som kunne sende til printeren, kunne man så også udskrive selv en billet.

Det skal siges, at dette er kun teoretisk, da jeg ikke havde prøvet det i praksis. Det vil nok også være lidt svært at forklare konduktøren, hvorfor min billet hænger om hans bælte — Med mindre man er David Blaine?!

Tror jeg vil en dag, når jeg har min computer med, prøve at spørge togpersonalet om jeg ikke kan prøve, bare for at se om det kan lade sig gøre.