Tror du det er noget vi gerne vil?

Den anden dag skulle jeg smide en gruppe narkomaner fra privat område, på min arbejdsplads, og da jeg bed dem om at forlade området, foregik det stille og roligt. De er godt klar over at de ikke skal være der, og at vi kommer og smider dem væk derfra.

En pige som så ud, som om hun ikke hørte til, kommer mod mig, og spørger. “Tror du det er noget vi gerne vil?”

Jeg kigger på hende, og hun ligner virklig ikke en der tager stoffer. Og undrer mig over hvad hun spørger mig. Jeg svarer ikke noget, bare viser vej ud.

Men har undrer mig en del over, hvordan man ender på gaden og misbruger i Danmark. Altså her i landet har man så mange institutioner man kan henvende sig til, når man har problemer, at det ser ud som en umulig opgave at ende på gaden. Med mindre man selv vil.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig hvad der skal til, at man bliver smidt på gaden. Så længe man har vilje at gør noget selv ved det, så er der nogen der vil hjælpe en.

Jeg er kommet til Danmark som flygtning, og har set og oplevet en del ting, har hørt endnu mere. Ting som folk i Danmark ikke kan forholde sig til. Ting 99.9% befolkning har kun set på film. Eller endda ikke en gang i film.

Og jeg er ikke endt på gaden. Der har ikke været nogen dediceret som kunne hjælpe mig og dem ligesom mig. Vi har vel haft et vilje. Ønske/lyst/vilje om et bedre liv. Det vel kun det man skal have. Nu kommer spørgsmål, hvordan mister man dette, så man mister alt andet og bliver hjemløs og narkoman og hvad ved jeg.

Hvordan kommer man der ude? Ja, det eneste jeg kan komme i tanker om er, det er noget man selv ønskede. Ja, det kan være man ikke ønskede at komme så langt, men så burde man søge noget hjælp. Tag selv initiativ og får styr på sit liv.

Så mit svar på pigens spørgsmål, lyder vel — Ja, det tror jeg faktisk. Det er noget I ønskede selv. Ingen har tvunget dem til det. Hvis du ønskede noget andet, ville du arbejde aktivt på det.

Scroll to Top