Økologisk mælk, hvad er det?

Her til morgen spiser jeg morgenmad, og lægger mærke til noget. Den anden dag købte jeg Arla’s økologisk sødmælk i Bilka, normalt køber jeg letmælk i Aldi.

Jeg læser på bagsiden af denne Arla mælkekarton, at det skal “omrystes før brug”. Det får mig til at tænke, hvorfor det? Og eneste svar jeg kan komme med er, at dette er jo ægte øko mælk. Den er så øko at den aldrig har set en ko før!

Det er ren pulver mælk. Nej tak, Arla. Jeg holder mig til pasteuriseret tysk sødmælk.

Jeg er opvokset med rigtig mælk i en tid, hvor man ikke havde udviklet 14 forskellige slags af mælk. Der var bare “mælk” og det var det. Det smagte også af det, altså mælken smagte af mælk. I dag køber man en liter vand med hvidt pulver i bunden som man skal omryste før brug. Og så skal man give 10 kr. for det, kun fordi kartonen er øko-mærket.

Ja, jeg ved, at forskellige enerigseksperter ikke anbefalder man drikker så fedtet mælk (3.5% fedt) og bla bla. Men det er jeg lige glad med, jeg skal have rigtig mælk, og ikke vand blandet med pulver.